Praktisk info

Pasningsaftale
Ved aftale om pasning indgås en pasningsaftale, som underskrives og sendes til kommunens pladsanvisning i forbindelse med ansøgning om tilskud. Denne skal være pladsanvisningen i hænde senest 1 måned inden barnets opstart. 

 

Kost
Mad er inkluderet i prisen. De fleste ønsker om specialkost, kan imødekommes. Ønskes glutenfri kost eller modermælkserstatning, skal det medbringes af forældre. 

Forældre medbringer: 
  • bleer
  • dyne
  • puttebamse/sutteklud/sut
  • overtøj og skiftetøj
  • evt. specialkost
Jeg leverer: 
  • alle måltider
  • barnevogn med sele og madras
  • solcreme
  • creme
  • klude
  • hagesmækker

Sygdom

Barnet kan ikke passes, når det er sygt. Sygdom meldes om morgenen og så vidt muligt raskmeldes barnet dagen inden, det kommer i pasning. 

Er børnepasser syg, tilbydes der ikke vikar, og forældrene sørger selv for alternativ pasning. 


 Ferie

Jeg afholder tre ugers sammenhængende sommerferie, som fastlægges senest i marts.

Vinterferie i uge 8

Efterårsferie i uge 42

Juleferie fra 23. december til nytår

Påskeferie i påsken + de tre dage op til påske

Faste lukkedage:

1. maj

Kristi himmelfartsdag og fredagen herefter

Grundlovsdag

Enkelte lukkedage i forbindelse med kurser, lægebesøg og lignende kan forekomme, som vil blive varslet i så god tid som muligt og senest to dage inden lukkedagen.